Megatrend forvandlet til forretningsidé og investeringsprojekt

29. November 2016

Megatrend forvandlet til forretningsidé og investeringsprojekt

Pressemeddelelse fra Ilse Jacobsen:

Iværksætter, investor og kreativ direktør i egen virksomhed, Ilse Jacobsen, investerer i Urban Garden Company – et webunivers og -shop, som dyrker megatrenden Urban Gardening.

‘Urban Gardening’ er en global samfundstendens, som handler om lokalt at dyrke haven og naturen på byens præmisser og skabe et grønnere byliv. Urban gardening-tendensen har gjort sit indtog i verdens storbyer, og herhjemme spirer køkkenhaver, krydderurter og blomsterbede op i baggårde, parker, byhaver, vindueskarme og på altaner som aldrig før.

Ilse Jacobsen siger om investeringen i Urban Garden Company; ”Det er relevant for mig at arbejde med et fænomen der relaterer sig til miljø, klima, sundhed, bæredygtighed og ansvarsfuld produktion. At arbejde med et koncept som er så relevant og oppe i tiden - det at skabe noget landligt og grønt med en forankring i storbyens univers, synes jeg er interessant og det passer perfekt ind i mit eget livsstilskoncept”.

Det at få en investor med erfaring og forretningssans er af væsentlig betydning for de to iværksættere bag Urban Garden Company. “Tanken om at få en kompetent samarbejdspartner ‘med ben i næsen’ og ‘hjertet på det rette sted’, gjorde at vi blev meget begejstrede over at lige præcis Ilse gik ind i virksomheden.

“I samarbejde med Ilse, og med hendes erfaring og foretningssans, står vi meget stærkere, og kan udfolde vores potentiale,” siger den ene af stifterne bag brandet, Anna Taws.

Da hun og hendes partner Peter Tom-Petersen startede Urban Garden Company for 2 år siden, var tendensen Urban Gardening kun ganske spirende. Siden dengang har de solgt håndplukket have- og boligtilbehør på Urban Garden Companys velassorterede website til haveinteresserede storbymennesker – og det er uanset om man har en ambitiøs bybonde i maven, drømmer at dyrke plantekasser på altanen om eller blot at holde liv i sine egne krydderurter i vindueskarmen. Et af de mest populære produkter er startboxene, som blev præsenteret i DR1 programmet, Løvens hule i går aftes. Efter samarbejdet med Ilse Jacobsen kom i gang har Urban Garden Company udviklet 3 nye, lækre frøkollektioner med økologiske frø særligt udvalgt til byhaver. Både frø og startbokse er designet med det formål at gøre det nemt og håndgribeligt at komme i gang med den lille byhave – uanset om det er i din altankasse, din vindueskarm, dit højbed eller i en lille have. Og det nye samarbejde betyder, at der allerede nu er flere spirende nyheder på vej.

Urban Garden Company gør det nemt at dyrke byen! Just add water.

Se mere på urbangardencompany.dk
For mere information kontakt venligst Kristina Kousgaard PR Manager, kristina.k@ilsejacobsen.com

Download pressemeddelelsen her

ILSE JACOBSEN HORNBÆK · HOLMENEVEJ 31 · 3140 ÅLSGÅRDE · DENMARK · MAIL@ILSEJACOBSEN.COM · +45 4970 4176 · ILSEJACOBSEN.COM





Mere fra vores Presse

Ilse Jacobsen investerer i Urban Garden Company
Ilse Jacobsen investerer i Urban Garden Company

09. December 2016

Urban Garden Company i Løvens Hule resulterer i investering fra Ilse Jacobsen. Vi fik det vi kom efter: En investor, der både kommer med engegement og relevante kompetencer indenfor bl.a. e-commerce, design, produktudvikling, indkøb og som kan åbne nye døre. Alle de ting fik vi opfyldt da Ilse Jacobsen gik ind som investor i Urban Garden Company.

Læs mere

Urban Garden Company lancerer startboxe til byhaver
Urban Garden Company lancerer startboxe til byhaver

01. Marts 2016

Urban Garden Company lancerer nu startboxe, der gør det let at komme i gang med at dyrke grønt i byen. Startboxene indeholder alle de ting man har brug for, for at dyrke basilikum, tomater, kornblomster eller hvad man nu har lyst til – også når man bor i byen.

Læs mere