• Hvad er Permakultur?

13. juli 2021

Den korte version: Fokus på øget biodiversitet for jorden og fremtiden.

Holistiske løsninger er ofte komplekse, men i permakultur koges det ned til tre etiske kerneprincipper: Omsorg for mennesker, omsorg for naturen og fair fordeling. 

Permakultur er et designværktøj

Man kan se permakultur som et designværktøj, der bruges til at skabe bæredygtige menneskelige miljøer, og samtidig genopbygge naturens ressourcer som jord, skove og vand.

I permakultur er moderne videnskab integreret med ældre kultures viden om naturen for at skabe alternative løsninger, og systemtænkning bruges til at opbygge lokalt tilpassede boliger, anvendelse af vand, produktion af mad og energi, sociale strukturer og arbejde.

Permakulturdesign hviler på tre etiske principper

Permakulturdesign hviler på tre etiske principper

Omsorg for jorden
At forstå, at vi er en del af jorden, og at vi skal beskytte den. Med omsorg for jorden skaber vi bæredygtige systemer, der udnytter, bevarer og forbedrer naturens ressourcer såsom jord, luft, vand og energi.

Omsorg for mennesker
At støtte og hjælpe med at opbygge samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv. Med omsorg for os selv og hinanden imødekommer vi vores sociale, fysiske og spirituelle behov. Ved at samarbejde kan vi drage nytte af hinandens færdigheder og erfaringer, samt skabe rare og trygge forhold for os selv, vore omgivelser og efterkommere.

Fair fordeling
At sørge for, at jordens begrænsede ressourcer bruges på en retfærdig måde. Med ligelig fordeling af jordens ressourcer sikrer vi, at alle får glæde af vores planet uden at drive rovdrift på naturen og hinanden. Det er en fordel for både nuværende og kommende generationer af såvel mennesker som planter og dyr.

Permakultur

De tre etiske principper i permakultur bruges bl.a. i en række retningslinjer for menneskers konkrete handlinger:

  • Observer og interagere
  • Brug og værdsæt vedvarende ressourcer og tjenester
  • Undgå at skabe affald
  • Interager hellere end at adskille
  • Arbejd med små og langsomme løsninger
  • Styrk og værdsæt mangfoldighed

Permakultur er ikke kun er en kultiveringsmetode for jorden og dyrkning. Permakultur forsøger også at give et helhedsbillede af, hvordan mennesket i bredere forstand kan fungere som en del af naturen uden at ødelægge den, for på den måde at vise vejen til et bæredygtigt samfund. 

Læs mere om bæredygtig have her 

 

permakultur

Taadaah, jeg har fået mit Permaculture Design Course Certifikat!
Jeg har lært, hvordan jeg opretter mit eget permakulturdesign med fokus på de nøglefunktioner, jeg vælger i mit design. (Det kan være selvforsyning og bæredygtig livsstil såvel som oprettelsen af ​egen skovhave).

For mig som designer, urban gardner og coach, har jeg få øget viden om, hvad der påvirker min dyrkning samt vidunderlig inspiration om flerårige grøntsager såvel som andre spiselige planter.

permakulturdesignmetoden

PS.
Efter sommeren starter vi i Urban Garden Company et designkontor på Halmtorvet 48 på Vestrebro. Her vil vi arbejde med rådgivning, popup med blomster og plantesalg, haveudvikling, workshop-rum m.m. Det går hånd i hånd med øget selvforsyning, biodiverisitet, spiselige planter, mere natur i byen og haverne, hvilket vi også eksperimenterer med i Urban garden Companys egen spiselige nyttehave, som også er insekternes paradis. Leder du efter kontorplads, eller et sted at holde workshops, så skriv til mig på anna@urbangardencompany.dk





Mere fra vores Plante blog

Bokashikompostering är ett enkelt och praktiskt sätt att kompostera inomhus.
7 gode råd om kompostering med Bokashi-metoden

22. juni 2021

Ønsker du at skabe jordforbedring af dit bioaffald? Så er det en god ide at kompostere med bokashi-metoden. Bokashi køkkenkompostering er en enkel og smart måde at genbruge madaffald og gøre det til jord og gødning helt uden kemikalier.
Brug alt dit organiske madaffald og gør det til jordforbedring og gødning. 

Læs mere

5 principper for bæredygtighed i baghaven
Bæredygtighed i baghaven

11. januar 2021

Hvordan gør man en have så bæredygtig som muligt? For at få et bæredygtigt samfund og en bæredygtig planet er vi nødt til at udnytte jordens naturlige ressourcer på en bæredygtig måde, sprede viden og opbygge muligheder for, hvordan vi kan gøre dette. Vi kan alle bidrage til en bæredygtig verden.
Her får du inspiration til bæredygtighed i baghaven.

Læs mere

Bokashi - Din guide til indendørs kompostering
Bokashi - Din guide til indendørs kompostering

12. november 2020

Bokashi er en måde at kompostere sit eget bioaffald, og få fantastisk plantejord og gødning som bonus.

Læs mere