03. maj 2020
Sponsoreret indlæg:
Jeg har altid ønsket at kunne plukke blomster i byen. Men det er ikke helt nemt når vi bor på anden sal; og i vores baggård bliver græsset slået så ofte, at der ikke når at komme blomster.
Jeg ønsker et mylder af forskellige blomster og urter i min have – en oase af farver og dufte, som gør nytte for sommerfugle og bier og nytteinsekter.
Og nu vil jeg udleve min drøm og lave en blomstrende eng midt i byen, på Vesterbro, i min baggård. En eng med humlebier og smukke sommerfugle, der både er ren fryd for øjet og god for den biologisk mangfoldighed.
Min eng bliver ikke enorm. Jeg laver den i et par store flettede potter og et lille flettet højbed på ben. Jeg starter i lille skala. Så kan jeg altid udvide projektet senere.
Fordelen med dyrkning i potter og et lille højbed er, at jeg slipper for at luge ukrudt, fordi jeg let kan bruger købejord. Købejord indeholder nul ukrudtsfrø, men de fleste har til gengæld de næringsstoffer engblomster har brug for.
Og der er flere fordele ved at dyrke i potter: Hvis du fx er typen, der kan lide at indrette, kan du få reelt afløb for dine lyster med en potte-have: Passer potten ikke et sted, er den let at flytte.
Jeg har set på forskellige frøblandinger fra Naturegrass, og har valgt deres blomsterblanding. Den er en blanding af ca. 20 forskellige blomster og urter, der er gode for sommerfugle, humlebier og andre nytteinsekter. På den måde kan jeg yde et bidrag til naturen i min baggård, med nektar- og pollenrige blomster. Husk at fx mange humlebiarter er truet, og derfor godt kan bruge en hjælpende hånd. Da der der kun er få miljøer med blomstrende planter i byen, kan du gøre en reel forskel, hvis du sår blomster med lang blomstring.
Du kan læse mere om bi-venlige blomster her.
En pottehave er let at pleje. Den skal bare stå, så den får noget sol. Og så skal den ellers bare vandes jævnt så den ikke tørre ud. Afhængigt af hvilken jord du har brugt, skal den måske have lidt ekstra næring hen ad vejen. Vælg økologisk, flydende gødning, der kan blandes i vandingsvandet. Det gør det lettere at dosserer gødningen, og planterne kan lettere optage næringen.
Hvis man vælger at så forskellige blomster sammen, med lang, eller forskudt, blomstring, får man en blomstrende eng hele sommeren, med et varieret og farverigt udtryk.
Min blomsterengen giver mig mulighed for at plukke en smuk eng-buket midt i byen, lige udenfor døren. Blomsterne kan også bruges til en smuk sommerkrans, eller man kan lave et herbarium med tørrede blomster.
En bybonde skaber en sommereng (billedetekst + billede af Anna).
Blomsterblandingen fra NatureGrass indeholder mange klassiske engblomster: Klinte, Tandstikurt, Oksetunge, Dild, Hjulkrone, Kornblomst, Chrysanthemum, Okseøje, Ridderspore, Snerle, Slangehoved, Guldvalmue, Gul Okseøje, Nikkeknop, Biblomme, Lupin, Kornvalmue, Honningurt, Salvie, Limurt og Tagetes.
Indlægget er sponsoreret af NatureGrass
11. januar 2021
Hvordan gør man en have så bæredygtig som muligt? For at få et bæredygtigt samfund og en bæredygtig planet er vi nødt til at udnytte jordens naturlige ressourcer på en bæredygtig måde, sprede viden og opbygge muligheder for, hvordan vi kan gøre dette. Vi kan alle bidrage til en bæredygtig verden.
Her får du inspiration til bæredygtighed i baghaven.
12. november 2020
16. august 2020