• Bokashi - Din guide til indendørs kompostering

12. november 2020

Som bybonde har jeg brug for næringsrig jord. I dette Corona-år hvor genbrugsstationerne har været delvist lukkede, har jeg brugt ekstra mange penge på købe-jord og jordforbedring. Men så fandt jeg ud af, at jeg kan producere helt fantastisk jord og gødning hjemme, ved at komposterer mit eget bioaffald, med Bokashi-metoden.

komposterer mit eget bioaffald, med Bokashi-metoden.

Meget kort fortalt fungerer Bokashi ved, at jeg lader effektive mikroorganismer arbejde sammen i en lukket spand, hvor de nedbryder det organiske materiale meget hurtigere. Snart ik!

Bokashi er ren lykke for alle, der bor i en lejlighed, og som gerne vil kompostere deres eget bioaffald, og få fantastisk plantejord og gødning som en bonus.

 Bokashi er ren lykke for alle, der bor i en lejlighed, og som gerne vil kompostere deres eget bioaffald, og få fantastisk plantejord og gødning som en bonus.

Hvad er bokashi?

Bokashi betyder fermenteret organisk materiale på japansk.

Bokashi er en måde at accelerere omdannelsen af organisk affald til jord og gødning helt uden kemikalier. Ved at tilføje nogle bestemte mikroorganismer til affaldet i en lukket spand, starter du en hurtig, delvis nedbrydning med en mælkesyrefermentering. Det der sker er, at cellevæggene i det organiske materiale nedbrydes, og bioaffaldet dermed kan blive nedbrudt og blive til jord meget hurtigt end ved normal kompostering.

Den største fordel ved Bokashi er, at ingen næringsstoffer går tabt, men kan opsamles og bruges af dine planter. Metoden er klimasmart, fordi både kul- og næringsstoffer forbliver bundet i materialet. Når du anvender komposten fra din bokashi, tilfører du dermed jorden vigtige næringsstoffer og nedbrudt organisk materiale. Det skaber grobund for et sundt mikroliv og en højere biomasse i jorden, og dermed bliver den mere frugtbar.

 

Hvad gør man?

Du skal bruge en bokashi-spand, der er perfekt til indendørs kompostering fordi den er helt lukket, og derfor ikke lugter.

Det du gør, er ganske enkelt at lægge sit bioaffald i Bokashi-spanden. For ca. hvert 2 liter bioaffald skal du bruge en spiseske Bokashi-strø.

Bokashi-strø indeholder den mælkesyrekultur, der skaber fermenteringen. Strø-materialet er typisk lavet af hvedeklid eller lignende, som er fermenteret i et par uger med rørsukkermelasse og en stamopløsning af mælkesyrebakterier, og herefter tørret.

Spanden fyldes efterhånden som man ’laver’ sit bioaffald, der ellers skulle smides ud. Jeg er som regel et par uger om at fylde min spand.

 Bokashi-Spanden fyldes efterhånden som man ’laver’ sit bioaffald, der ellers skulle smides ud.

 

Hvad kan man komme i Bokashi-spanden?

I princippet kan man lægge alt bioaffald i bokashi-spanden, inkl pap, køkkenrule o.l.

Selv sorterer jeg lidt i det, så de ting jeg laver bokashi af, er de umiddelbart mest næringsrige og let nedbrydelige - fx frugt- og grønt-affald, knuste æggeskaller, gamle blomsterbuketter o.l.

Ting jeg typisk ikke kommer i, er animalsk affald, kaffegrums samt køkkenrulle, servietter o.l. Disse ting kommer jeg på den konventionelle kompost eller i bioaffaldsspanden, og lader kommunen om at komposterer det.

 læg alt bioaffald i bokashi-spanden, inkl pap, køkkenrule o.l.

Hvad skal jeg gøre med indholdet af spanden, når den er klar?

Her er nogle forslag:

  • Grav et hul, der er 20-30 centimeter dybt, og hæld indholdet i spanden, dæk med den jord, du gravede op. Vent 1-2 uger, før du planter planter i jorden.
  • Det fermenterede indhold kan også placeres omkring planter og træer og dækkes med jord.
  • Du kan også lægge bokashi-indholdet i en almindelig kompost og dæk med kompostmaterialet.
  • Lav en 'jordfabrik' i en spand eller tønde udendørs: Hæld tør jord i bunden af spanden og derefter indholdet af bokashi-spanden som du blander med jord. Tryk det let til, og dæk med et lag jord og et låg, så det ikke bliver for vådt hvis det regner. Låget skal tillade luft at trænge ind. Efter ca. to uger er bokashien nedbrudt, og du har den fineste, næringsrige jord til dine planter. Hvis det er koldt, tager det længere tid.

 Fermenteringen i bokashi-spanden nedbryder bioaffaldet, så det langt hurtigere færdigkomposteres, når det kommer ud i jorden, eller på komposten.

Mere om bokashi

Hvad sker der i bokashi-spanden?

Bioaffaldet i spanden nærer mikroorganismerne i bokashi-strø’et, som vokser i antal og fermenterer bioaffaldet mens de formerer sig. I den proces dannes forskellige enzymer, aminosyrer, organiske syrer og sporstoffer.
Når spanden er færdig med at fermentere og er tømt ud i jorden, overtager orme, insekter og jordbakterier og forvandler det fermenterede, og delvist nedbrudte bioaffald til jord i en kompostering, der går langt hurtigere, end hvis man ikke havde anvendt en bokashi-spand. Dermed styrkes jordens mikrobielle liv, og der er flere næringsstoffer, der er let tilgængelige for planterne.

 

Hvad er fermentering?

Der er, noget forenklet, to typer nedbrydning: forrådnelse og fermentering. Når organisk materiale rådner, lugter det dårligt. Ved fermentering sker nedbrydningen af det organiske materiale iltfrit, og dermed lugter det langt mindre. Det er den samme type proces som når druer gæres til vin eller kål bliver surkål.

Fermenteringen i spanden nedbryder bioaffaldet, så det langt hurtigere færdigkomposteres, når det kommer ud i jorden, eller på komposten. Der kan være en noget lugt når man åbner spanden for at komme mere bioaffald i den. Men slet ikke på samme måde som ved en forrådnelsesproces. Når spanden er lukket er den helt lugtfri.

Spanden er fra http://www.bokashidenmark.dk og https://we.supply/brand/bokashi-ii/

 





Mere fra vores Plante blog

Sådan laver du smukke blomsterprint med cyanotype teknik
Sådan laver du smukke blomsterprint med cyanotype teknik

16. august 2020

Jeg elsker naturens smukke organiske former og at lave unikke billedekompostioner med blomster og efter flere års overvejelse har jeg endelig lært at lave cyanotype blomsterprints.

Læs mere

Køkkenhave i byen på den lette måde
Køkkenhave i byen på den lette måde

06. juni 2020

Det er let at dyrke sine egne grøntsager, krydderier og bær i pallerammer. Og fordi pallerammer ikke er så store er de lette at finde plads til de fleste steder – uanset om det er i haven, i baggården eller måske på tagterrassen.

Læs mere

SÅDAN DYRKER DU GRØNT I BYEN
Sådan dyrker du grønt i byen

02. juni 2020

Urban Gardening er blevet en global trend i storbyer fra Barcelona til København.
Jeg har selv forvandlet min baggård på Vesterbro til en grøn byhave, hvor jeg dyrker lækre grøntsager og smukke blomster.

Læs mere