01. April 2019
”Bare fordi du bor på 4. sal, er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan dyrke dine egne grøntsager og blomster – om det så er i vindueskarmen eller på altanen. Det skal ikke være en perfekt prydhave, hvor du skal bruge lang tid på at luge ukrudt og alting skal stå snorlige. Den urbane have må gerne være lidt rå – det er bare at kaste sig ud i det,” lyder opfordringen fra Anna Taws Tom-Petersen.
Urban gardening -tendensen har gjort sit indtog i verdens storbyer, og herhjemme spirer køkkenhaver, krydderurter og blomsterbede op i gårde, i parker, i byhaver, i vindueskarme og på altaner som aldrig før. Men hvad gør man, når man bor på stenbroen, ikke har en bil, og skal bruge en kubikmeter muldjord til to højbede?
Den praktiske udfordring stod urban gardening-entusiasten Anna Taws Tom-Petersen overfor for et par år siden, da hun gerne ville anlægge en lille nyttehave i gården til den ejendom, hun bor i på indre Vesterbro.
”Urban gardening er en global samfundstrend, som handler om at dyrke haven og naturen på byens præmisser. For mig hænger haven i høj grad sammen med fællesskaber og mennesker. Fællesskabet med vores naboer, folk, der går forbi på gaden, hinanden som par og med vores børn, ”siger Anna Tom-Petersen, som er uddannet fra Danmarks designskole og i dag arbejder med digital design og som influencer.
I 2050 vil 80 procent af befolkningen bo i storbyerne, og allerede nu ser vi, at langt flere familier vælger at blive i byen. Derfor er idéen om at blive selvforsynende, bedre klima og mindre madspild, bæredygtighed og økologi grundelementer i urban gardening. Men det handler ifølge Anna og Peter også om at vende tilbage til noget autentisk, om at være kreativ og dyrke byens muligheder og om at vide, hvor ens agurker kommer fra.
https://instagram.com/urban_garden_company/
https://www.facebook.com/urbangardencompany.dk
KONTAKT ELLER SAMARBEJDE
Hvis du er interesseret i at arbejde sammen eller dele mit indhold, kan du kontakte mig på email: anna@urbangardencompany.dk
Følg mig gerne på Instagram og på Facebook
03. April 2019
02. April 2019
01. April 2019