Sådan laver du eget fuglefoder

02. Januar 2017

Sådan laver du eget fuglefoder

Termometret ligger under nul grader, og det betyder, at fuglene skal have noget med fedt, så de kan holde varmen.

Hvis du vil være sikker på at tiltrække mange fugle, så de bliver faste vintergæster i haven, så er det en god ide at begynde med at fodre nu. På den måde vænner du fuglene til at besøge netop din have.

Vinteren nærmer sig, og små fugle får stadig sværere ved at finde mad, og for at hjælpe dem kan du nemt lave dine egne mejsekugler til at hænge op. Og de er billigere og lækrere end køb-bolde. 

Sådan laver du eget fuglefoder

Ikke alle mejsekugler man kan købe er lige gode. Nogle indeholder så meget vand at de fryser til is om vinteren, og så kan fuglene ikke spise af dem, andre indeholder for meget hvede og havre og for lidt fedt, som er noget af det fugle har mest brug for når det er rigtig koldt.

Hvis du vil gøre noget godt for fuglene i haven, er løsningen at lave dine egne fuglekugler. Her er en opskrift på bolde, der er lette at lave og fungerer godt både et par grader over frysepunktet, og mange grader under. Og de er utroligt populære blandt fuglene.

Birdy nam nam, - Party i haven

Ingredienser til 5 stk. fuglekugler

  • 5 muffinsforme
  • 5 stykker af snor, hver på ca ½ m. Du skal bruge jutegarn eller noget andet der ikke er for glat.
  • 200 g kokosfedt
  • 1 håndfuld knuste hørfrø
  • 1 håndfuld afskallede solsikkefrø
  • 1 håndfuld hamp
  • 1 håndfuld hakket usaltede peanuts eller hasselnødder

Brug økologiske frø og fedtstof, hvor det kan lade sig gøre. Det er godt for fuglene og miljøet.

Lav din egen fuglemad

Fremgangsmåde

  • Lad kokosfedt smelte over svag varme i en gryde.
  • Forbered de 5 stk. snor på ca. ½ m. Lav nogle knuder i den nederste ende og lad snoren krølle lidt sammen i bunden af muffinsformen. Dette forhindrer fuglekuglen løsner sig fra snoren når du hænger den op. Det meste af snoren skal hænge udenfor formen.
  • Hæld frø og nødder i det smeltede fedt, og rør godt. Fjern gryden fra varmen og lad blandingen køle lidt af til det tykner lidt.
  • Stil muffinformene i hvert sit tekrus eller i en muffinsbageplade så de står stabilt når du hælder fedt-blandingen i. 
  • Fyld muffinsforme halvt op med fedtblandingen.
  • Lad det køle udendørs (køleskab eller fryser er ikke nødvendigt).
  • Når fedtblandinge er helt afkølet og stivnet i plastkopperne kan du løsne dine fuglekugler med en tynde-bladet kniv langs den indvendige kant, eller klippe halvt ned i 4-5 steder rundt langs kanten og forsigtigt trække koppens sider løs fra fuglekuglen.

Nu er fuglekuglerne klar til at hænge op.

Hvis du ikke ønsker at hænge alle fuglekuglerne op med det samme, holder godt i fryser eller køleskab.

Mad til havens gæster

Man kan varierer formen på fuglekuglerne ved at fx bruge halvrunde silikoneforme istedet for muffinforme. 

Lav dine egne mejsekugler





Mere fra vores Blog

Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne
Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne

12. Juni 2017

Lav dine egen sommerbobler med denne opskrift på hylde-blomstchampagne fra River Cottage Spring.

Læs mere

En havebegynders bekendelser - 3. del
En havebegynders bekendelser - 3. del

31. Maj 2017

Nå, så er det udplantningstid, kan jeg forstå på alle andre, der lystigt udplanter deres gevaldige vækster enten i drivhus eller på friland. Det er endelig blevet lunt og dejligt solskin derude og der burde ikke længere være risiko for nattefrost.

Læs mere

Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft
Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft

16. Maj 2017

Blomster som syrener dufter fantastisk og smager endnu bedre. Brug syrener i saft, syltetøj, i is-tern og som drys på kager!

Læs mere