Kokedama - sådan laver du en hængende have

09. Oktober 2015

Kokedama, den hængende haveKokedama er en forholdsvis moderne opfindelse. De er populære i Japan, og har spredt sig til resten af verden. Kokedama betyder mosbold (Japansk: KOKE: MOS / DAMA: BOLD) – en gren under bonsai-havetrationen (String garden på engelsk).

En kokedama er en plante, taget ud af jorden eller en potte og sat ind i en kugle af jord og dernæst dækket af mos. I Japan bruger man en jordblanding, som består af akadama, jord og vand. Men, man kan sagtens bruge god almindelig havejord og udelade akadama.

Se videoen her om hvordan man gør, og mere udførlig tekst om jord, mos, plante og vanding nedenunder.


JORD
Hvis du ikke har adgang til havejord, kan du bruge posejord fra det lokale plantecenter og blande en lille smule ler i (opløs ca. en spsk. dekorationsler i vand, til 5 gode håndfulde posejord). Ler holder på fugten og gør det nemmere at forme en “jordkugle” omkring plantens rødder. Jordblandingen skal lige præcis være så fugtig at du kan forme “jordkuglen” af det uden at den smulrer fra hinanden. Størrelsen på jordkuglen afhænger af plantens størrelse, men ca. 10 cm i diameter er nok til en plante på ca. 15 cm.’ers højde.

Når du har taget planten ud af dens potte, kan det være meget forskelligt hvor meget jord der allerede er ved planterødderne. Du behøver ikke fjerne jorden, der sidder rundt om rødderne. Det kan planten fint bruge – rødderne kan let knække hvis man nulrer for meget.

Det vigtigste er at planten får et nyt lag jord uden på, så den har en ny “madpakke” med, når den skal op at hænge. Får den ikke det, vil den ikke holde længe. Tænk på den som en lille plante, der skal have noget at vokse af – ligsom at plante en have i luften!



MOS
Når du har sat planten i jordkuglen og “krammet” den rund, skal der mos omkring. Mossen fungerer som en slags urtepotte til den lille plante, holder på fugt og sørger for at rødderne ikke får sollys. Du kan samle mos i skoven eller måske alliere dig med din nabo. Min nabo vil helst ikke have mos i plænen og er lykkelig for at jeg fjerner den – vi er blevet ret gode venner på den måde! Jeg kan anbefale at se på Naturstyrelsens webside – her får du en guide til hvor man kan samle og hvordan:
Når du har sat planten i jordkuglen og “krammet” den rund, skal der mos omkring. Mossen fungerer som en slags urtepotte til den lille plante, holder på fugt og sørger for at rødderne ikke får sollys. Du kan samle mos i skoven eller måske alliere dig med din nabo. Min nabo vil helst ikke have mos i plænen og er lykkelig for at jeg fjerner den – vi er blevet ret gode venner på den måde! Jeg kan anbefale at se på Naturstyrelsens webside – her får du en guide til hvor man kan samle og hvordan:
Når du har sat planten i jordkuglen og “krammet” den rund, skal der mos omkring. Mossen fungerer som en slags urtepotte til den lille plante, holder på fugt og sørger for at rødderne ikke får sollys. Du kan samle mos i skoven eller måske alliere dig med din nabo. Min nabo vil helst ikke have mos i plænen og er lykkelig for at jeg fjerner den – vi er blevet ret gode venner på den måde!

Kokedama

PLANTE
Jeg har efterhånden afprøvet mange forskellige planter som kokedama, både indendørs og udendørs. Nogle fungerer bedre end andre. Tomater og i det hele taget hurtigtvoksende planter er svære at lykkes med. Hver plante sin egenskab, men først og fremmest – prøv dig frem!

Indendørs er bregner eller sukkulenter gode, men krydderurter, almindelige stueplanter eller selvsåede små træer kan også bruges. Udendørs (om vinteren) er det eksempelvis stedsegrønne planter, kål og til foråret løgplanter. Om sommeren kan det fint lade sig gøre med f. eks. hornviol og chili.



VANDING
En kokedama skal vandes, når den føles let. Den kan trække vand i en skål eller fugtes med en vandforstøver. Jeg stiller som regel mine kokedamaer i en skål med et par deciliter vand i bunden. Når de har trukket alt vandet og er “tunge”, er de klar til at hænge igen. Bruger man en vandforstøver skal de fugtes hver dag.

Fotograf: Charlotte Schmidt

Blogindlægget stammer fra: http://opengardencph.dk





Mere fra vores Blog

Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne
Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne

12. Juni 2017

Lav dine egen sommerbobler med denne opskrift på hylde-blomstchampagne fra River Cottage Spring.

Læs mere

En havebegynders bekendelser - 3. del
En havebegynders bekendelser - 3. del

31. Maj 2017

Nå, så er det udplantningstid, kan jeg forstå på alle andre, der lystigt udplanter deres gevaldige vækster enten i drivhus eller på friland. Det er endelig blevet lunt og dejligt solskin derude og der burde ikke længere være risiko for nattefrost.

Læs mere

Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft
Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft

16. Maj 2017

Blomster som syrener dufter fantastisk og smager endnu bedre. Brug syrener i saft, syltetøj, i is-tern og som drys på kager!

Læs mere