Blomstrende By 10. maj - Vær med til at gøre Vesterbro grøn

06. Maj 2015

Søndag den 10. maj begynder forårssæsonen i gadebedene igen på Vesterbro. Blomstrende By giver vesterbroerne muligheden for at sætte deres præg på gadernes mange bede med hegn, bænke, blomster i en mangfoldighed. Alle på Vesterbro kan være med. Man kan adoptere et gadebed for sæsonen via blomstrendeby@gmail.com uanset om man kan deltage den 10. maj eller ej.

Vær med til at gøre Vesterbro grøn.

Der er snart 80 gadebede rundt omkring på Vesterbro, som så småt er begyndt at blive indtaget af vesterbroere, der alle vil være en del af Blomstrende By. På Vesterbro dyrker vi nemlig det grønne midt i det urbane byliv.
 
I nærkontakt med frø, jord og ukrudt
I løbet af de sidste 3-4 år er mulighederne vokset for at være med til at sætte sit grønne præg på sin gade. Blomstrende By er endnu en gang klar til begynde sæsonen i gadebedene og samles og hygge i Enghave Parken sammen med vesterbroerne. 
”Lysten til at komme ud af lejlighederne og ned på gaden og være med til at gøre Vesterbro grønnere, stiger hvert år. Byens gartnere er ikke med. Det er dig, der har ansvaret for dit bed. Til gengæld kan du gøre det til dit helt eget med hegn, blomster, bænke – du bestemmer, hvordan dit bed skal se ud.”, fortæller Felix Becker, der er tovholder på Blomstrende By.
Blomstrende By kommer også en del af naturformidlingsforløbet hos de lokale børneinstitutioner og indskolingsklasser. De samles om Felix i det urbane naturværksted Træstubben, og lærer om bl.a. frø, og forspiring og laver flotte hegn, så deres bede bliver forårsklare.
 
I fuldt flor
Tulipanerne står allerede og nikker til forbipasserende i et bed på Alsgade og Café Clare har sået og plantet på Lyrskovgade. Så drop forårsrengøringen i lejligheden og vær i stedet med til at hjælpe foråret på vej i Vesterbros gadebede søndag den 10. maj fra kl.14-18. Alle samles i Enghave Parken kl. 14, og så går turen til bedene med blomsterfrø og river. Dagen slutter i parken om eftermiddagen med Andreas Ugorskij og Jakob Kolkur, der spiller blomstrende gypsy jazz på smukke gamle guitarer, mens Byhøst tryller med lokalt sankede urter og byder på smagsprøver. Havekonen kommer med forspirede solsikker og Flydende by kommer med blomster futtog og giver børnene en tur. I september rundes sæsonen og Blomstrende By af med sanketur på Vesterbro sammen med Byhøst til Vild Vesterbro.
 
Blomstrendeby.dk
Nu udvider konceptet sig også til Nørrebro og til en på sigt fælles platform online – blomstrendeby.dk.  Den nye hjemmeside er en ekstra blomst i buketten, som skal være med til at skabe flere fælles, grønne oplevelser. Her skal det bl.a. være muligt at adoptere gadebede, se kort over bedene og ikke mindst dele alle de blomstrende oplevelser.

 Fakta
Sommeren over kan man følge, hvilke forskellige blomster, der dukker op i ens ”eget” bed – og alle de andres. Forhåbentlig kan projektet inspirere til, at man selv sætter gang i en køkkenhave på altanen eller i gården. Projektet fungerer også som en måde at mødes på med andre fra kvarteret, og være fælles om at forskønne og forgrønne.

Det er en læringsproces, at skulle tage vare på et bed. Den indsats det kræver at adoptere et bed for en sæson (maj - oktober) er meget op til borgeren. Før blomsterne begynder at spire har bedet brug for tydelig markering så alle kan se; her er der sået frø! Man kan selv bygge hegn og skilte og i år har Blomstrende By også udviklet et symbolsk hegn mærket BLOMSTRENDE BY.
Den største udfordring kan være cykler, Distortion, stilladsarbejde, lastbiler og andre udfordringer - vi er i byen!

Partnerskabet Blomstrende By består af Vesterbro Lokaludvalg, Områdefornyelsen Vesterbro, KK BUF - Afdelingen for Bæredygtig Udvikling - Miljø & Naturværksted TRÆSTUBBEN, Teknik & Miljøforvaltningen.
I år er blomsterfrøene sponsoreret af Urbangardencompany.dk

 
Følg med på Facebook og del dine billeder på Instagram
facebook.com/blomstrendeby 
Instagram #blomstrendeby 
Blomstrendeby.dk 
 
Kontakt Felix Becker // 29 28 34 52
Foto: Blomstrende By





Mere fra vores Blog

Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne
Sådan laver du din egen hyldeblomstchampagne

12. Juni 2017

Lav dine egen sommerbobler med denne opskrift på hylde-blomstchampagne fra River Cottage Spring.

Læs mere

En havebegynders bekendelser - 3. del
En havebegynders bekendelser - 3. del

31. Maj 2017

Nå, så er det udplantningstid, kan jeg forstå på alle andre, der lystigt udplanter deres gevaldige vækster enten i drivhus eller på friland. Det er endelig blevet lunt og dejligt solskin derude og der burde ikke længere være risiko for nattefrost.

Læs mere

Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft
Gør det selv - hjemmelavet syrenblomstsaft

16. Maj 2017

Blomster som syrener dufter fantastisk og smager endnu bedre. Brug syrener i saft, syltetøj, i is-tern og som drys på kager!

Læs mere