22. november 2020
Det er sjovt og afslappende at lave din egen krans om efteråret eller til jul. Og et lille hyggejob med kransebinding for dig selv, eller med en du holder af, er aldrig spildt. Kransen kan dekorere hoveddøren, borddækningen eller en væg indendørs.
Her viser jeg, hvordan du kan lave en slank krans på en metalbøjle eller på en krans af vedbend, som pyntes med naturmaterialer.
Lav bæredygtigt julepynt
Tag på sanketur og skab juledekorationer med fund fra naturen. På den måde bliver dit julepynt mere bæredygtigt. Læs mere om klimaklog jul her.
En gammel hovedregel lyder, at du i naturen må tage, hvad der kan være i din hat. Så gå endelig på jagt efter nedfaldne grankogler, kvister, vintergrønt og røde bær.

Du kan dekorere kransen med mange forskellige materialer - du skal bare vælge hvad der passer til din stil, og lade kreativiteten udfolde sig. På den måde får du let skabt julestemning med naturens egen pynt.

Materialer og forberedelse til at binde din egen krans
For at fremstille kransen har du brug for følgende materialer:
- Metalbøjle, vedbind eller en tynd halmkrans som ramme
- Planter og pynt - jeg bruger grankviste, cypres og forskellige vinterbær (fx hyben og benved), forskellige kogle, hasselranker, lyng og hortensia
- Beskæresaks til grene
- Blomstertråd af hør eller hamp (som kan komposteres)
- Bånd eller snor til at hænge kransen med

Sådan laver du en julekrans
Nedenfor finder du en trinvis beskrivelse af, hvordan du laber kransen.
- Vælg det grønne du vil have i din krans. Fx gran, cypress, kristtjørn, fyr og vinterbær og hasselranker. Vælg former og farver, der giver dejlig harmoni.
TIP!: Klip materialet til kransen på forhånd, så du ikke skal bekymre dig om det, når du har dine hænder er beskæftiget med at binde kransen.
- Fastgør blomstertråden på rammen.
- Lav en lille buket af af både grønt og pynt, og bind den på rammen, ved at vikl tråden et par gange rundt. Du kan enten lave nogenlunde ens småbuketter hele vejen rundt, eller variere med 2-3 forskellige i et rytmisk forløb hele vejen rundt
TIP: Husk at binde ganske tæt, da planterne tørrer ud og krymper. Hvis du har en lille halmramme, så husk ikke at lave for store buketter, for så kan kransen blive for kraftig.
- Fortsæt på den måde med at fastgøre små buketter rundt på kransen. Anbring de nye buketter, så de dækker den tråd, der fastgør den seneste buket. Du er kan vende lidt på kransen og se den fra fra forskellige vinkler, for at se om rammen kan ses eller er helt dækket.
TIP: For at få en regelmæssig krans, skal du prøve at holde den samme rækkefølge, når du fastgør de forskellige plantetyper til kransen. For eksempel hver anden gran og cypres, eller at hver tredje buket indeholder vinterbær. Husk også at træde blomstertråden mellem grenene, så du undgår at udflade planterne. På den måde skaber du usynlig overlapning, mellem små-buketterne.
- Når du er kommet hele vejen rundt, skal du tage en sidste buket og stikke den under den første og binde den med tråden. Derefter bindes blomstertråden under den sidste buket.
TIP: Blev kransen lidt ujævn, eller måske er halmrammen lidt synlig? Ingen fare: Man kan fint stikke små, ekstra grene under den eksisterende blomstertråd for at udfylde. Hvis overlapningerne mellem småbuketterne ikke er helt som du ville have dem, kan du dække med lidt ekstra pynt
- Kransen kan hænges på en krog i selve metalbøjlen, eller du kan hænge den i et et fint bånd eller snor.
TIP: Når kransen skal tages ned igen, kan du afmonterer alt plantematerialet og komme det i en kompost. Og så er rammen klar til brug næste gang du vil lave en krans.

PS. Hvis du ønsker at lære at binde kranse, er du velkommen til eksklusiv julekrans-workshops (maks 8 deltagere):
Altan.dk
Den 25. november og 1. december
Tilmeldning: anna@urbangardencompany.dk
Meyers Deli / Forsamlingshus
3. og 4. december
Green hiking tours Copenhagen Happy Humans
13. december
(Del gerne med din kollega, roomie, mor, datter, veninde, nabo, kusine, eller andre kransebindings-rookies)